2 år siden

"Spørg direktøren" vender tilbage

Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men endelig vender "Spørg direktøren" tilbage på RMBFans. Det er et format hvor sitets brugere kan få svar på deres spørgsmål omkring forholdene i Mighty Bulls direkte fra klubbens direktør, Morten Nielsen. Vi indsamler spørgsmål løbende over de næste knap to uger, og sender dem så videre til Morten, der har lovet at svare beredvilligt på de ting, der rumsterer i en Rødovrefans hoved. Du får dine spørgsmål med ved simpelthen at indsende dem i debatten her på RMBFans. Hold meget gerne øje med de spørgsmål, der allerede er stillet, så vi undgår dubletter - og husk på, at selvom Morten beskæftiger sig med mange dele af klubben, ligger hans arbejdsområde hovedsageligt omkring det økonomiske og organisatoriske. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Morten kan svare på dit spørgsmål, så send det alligevel - det ville være ærgerligt at gå glip af et godt spørgsmål.