Desværre er der ikke tale om en spiller, men en dommer, når Rødovre Mighty Bulls på lørdag møder præsenterer en hockeykapacitet på isen i træningskampen mod Hvidovre kl. 15:00.
Her vil den 46-årige og super erfarne NHL-dommer Dan O’Halloran, kendt som den afgørende fløjte i i OL-finalen mellem Canada og USA for et par måneder siden, nemlig styre slagets gang. Dan O’Halloran har endvidere dømt flere Stanley Cup finaler, og det bliver spændende at se, om det får indflydelse på spillet på isen, at det nu er en mand med NHL-tacklinger i hukommelsen og øjne i nakken, som bestemmer.
Grunden til det er, at Rødovre Mighty Bulls i den kommende weekend lægger is og mødelokaler til det årlige ishockeydommerseminar. Dette seminar er hvor dommerne bliver certificeret til den kommende sæson og bliver undervist i nye regler og retningslinjer. Dan O’Halloran vil være underviser under dette seminar.
”Det skal blive spændende at følge sådan en international kapacitet selvom det blot er en træningskamp, men der forventes alligevel en del tilskuere der ønsker at se Rødovre Mighty Bulls nye hold og ikke mindst se styrkeforskellen mellem Rødovre Mighty Bulls og Hvidovre, der møder hinanden ni gange i den kommende sæson,” skriverMightybulls.tv.
Her kan man også læse, at billetprisen er Kr. 50,00 for voksne og Kr. 25,00 børn og pensionister. Sæsonkortholdere har gratis adgang ved fremvisning af kvittering. Barerne er åbne for salg af Øl & Vand.




Kommentarer
Ingen kommentarer for “NHL-erfaring til Rødovre”