Rødovre Mighty Bulls skal møde Herning Blue Fox i årets første og længe ventede ishockeykamp, der også bliver en første indikator på styrkeforholdet mellem holdene i ligaen. Det er nemlig sidste års to meget jævnbyrdige hold som tørner sammen i sæsonpremieren, og antallet af gange, hvor de to mandskaber har måttet spille overtid for at finde en vinder overstiger næsten antallet af gange, som Steffen Klarskov fandt vej til netmaskerne i sidste sæson.
RMBs direktør synes, at programmet ser fornuftigt ud, men understreger, at der er tale om et udkast, og at der især er nogle starttidspunkter som må forventes at blive ændret, når alle klubber har meldt tilbage.
”Overordnet set er jeg rigtig tilfreds med programmet, som ser spændende ud, selvom det jo lider under, at Herlev og Rungsted ikke er med. Vi vil jo gerne have så mange fredags og lørdagskampe som muligt, men jeg synes udkastet ser fornuftigt ud,” siger Brian Møller og fortsætter:
”VI skal møde Hvidovre ni gange, da vi jo er de eneste hold på Sjælland, så der bliver tale om nogle intense og meget afgørende kampe. Programmet er sammensat sådan, at man spiller to dage i træk mange gange, så der kan jo være en situation, hvor vi spiller ude i Frederikshavn den ene dag, og hjemme i Rødovre den anden dag, men også, at vi spiller mod Hvidovre to dage i træk, så det bliver ikke kedeligt i hvert fald.”
RMBs første kamp er i udkastet sat til at skulle spilles mod fredag den 17. september, mens der enten kan rides videre på bølgen eller forsøges at komme tilbage på hesten allerede tirsdag den 21. september mod Esbjerg på egen is.
Også Esbjerg var et af de hold, der i styrke mindede meget om Rødovre sidste år, så igen kan disse indledende kampe give publikum, sponsorer og trænere et godt indblik i, hvordan styrkeforholdet er, eller hvor tung sommertræningen har været, vil nogen måske indvende.
De spillere vi har snakket med, glæder sig i hvert fald til at komme i gang, og man kan kun drømme om, at RMB kommer lige så godt fra land, som sidst, hvor resten af landet undervurderede os. Det må de gerne gøre igen, selvom der ret beset ikke er nogen grund til det.




Det var så kampprogrammet, hva med lidt spillere og nogle træningskampe ?
Ro på – Bull :o) Hvis nu Amager vinder prækvalen i pokalen, så skal vi spille mod dem den 7. september – og det kan vel kaldes en træningskamp. Hvis Århus vinder (hvem tror på det), så skal Odense møde dem den 7. september. En noget kunstig konstruktion.